Hvad
Sektioner gør det muligt at gruppere brugerdefinerede felter under navngivne overskrifter.
Man kan bruge sektioner til brugerdefinerede felter til alle ressourcer med profilkort:
- elev
- værge
- lærer
- lokation
- fag
- instrument
En sektion vises på et profilkort, hvis den pågældende ressourse har et brugerdefineret felt, der er knyttet til den sektion. Ellers vises sektionen ikke.
Hvorfor
Hvis man har mange forskellige brugerdefinerede felter, kan profilsiderne (elev, lærer, værge osv) blive uoverskuelige. Sektioner gør profilsider mere overskuelige ved at samle relaterede brugerdefinerede felter under tydelige og meningsfulde overskrifter.
Hvordan
Opret en Sektion
- Åbn “Indstillinger”.
- Åbn gruppen “Lokation og Sæson”.
- Klik på “Brugerdefinerede sektioner”.
- Klik på "+opret"
- Indtast et navn til sektionen.
- Klik på “Opret”.
Omdøb en Sektion
Klik på "rediger" (pennen) ud for den sektion der skal omdøbes.
Skriv ny navn og klik på “Opdater”.
Slet en Sektion
Klik på "slet" (skraldespand) ud for den sektion du vil slette.
Sletning af en sektion sletter ikke felter. Felterne vises uden overskrift, indtil de tildeles en ny sektion.
Inddel Brugerdefinerede felter i sektioner
- Gå til brugerdefinerede felter for den relevante ressource.
- Klik på "rediger" på et eksisterende felt eller opret et nyt.
- I området “Generel information” vælger du en værdi i dropdown‑feltet “Sektion”.
- Klik på “Gem” eller “Opret”.
Information
Brugerdefineret felt
Et felt, der tilføjes til en ressourceprofil, dvs. elev, værge, lærer, lokation, fag, instrument.
Felterne findes/oprettes via de 3 prikker på en tilfældig profil
Sektion
En navngiven overskrift, der bruges til at gruppere felter på profilsider.
Felter uden sektion
Felter uden en sektion vises først på profilsider – før felter, der er grupperet i sektioner.
Rækkefølge
Styrer rækkefølgen af felter inden for den samme sektion.