Det har de seneste år været SpeedAdmins politik og anbefaling, at der ikke anvendes en kombination af fødselsdato + de sidste 4 cifre i cpr. som brugernavn og kodeord for hhv. elever og værger. Dette har dog stadig været brugt i mange skoler som et levn fra tidligere.
Datatilsynet har i en enkelt skole påpeget dette og som konsekvens heraf ændres brugernavn og kodeordspolitik i SpeedAdmin, således at brugernavn fremover bliver autogenereret og ikke længere vil bestå af fødselsdato. Som sideeffekt får tvillinger dermed hvert sit brugernavn.
Det anbefales, at der fra skolens side udsendes loginoplysninger til alle elever og forældre. SpeedAdmin har lavet en skabelon i alle skoler der hedder ”Nye loginoplysninger i forbindelse med GDPR” I kan anvende.
Alle nye elever får via de tilsendte loginoplysninger info om brugernavn og angivelse af kodeord. Eksisterende elever/værger vil kunne rekvirere nyt via glemt kodeord funktionen på loginsiden.
Under Stamdata – Indstillinger kommer der en knap til at aktivere den nye måde at generere brugernavn på, og herefter kan I vælge at udsende loginoplysninger ved hjælp at mailskabelonen ”Nye loginoplysninger i forbindelse med GDPR”. Dette varsles via en infobjælke i toppen af skærmen.
Anvendes NemID har det ikke nogen praktisk betydning.
Login på APP benytter de nye loginoplysninger eller NemID.
Alle danske skoler skifter senest pr. 03.01.2020 til den nye måde at generere brugernavn.